Bartram er en sladrehank, og Ejbøl er en guttermand – derfor sejler det stadig i magtfuld bladfond

Måske formanden for Jyllands-Postens Fond, Tina Nikolaisen, håber, at hun nu kan begynde at se fremad. Det ved jeg nu ikke. Når man er taget i mindst syv alvorlige brud på årsregnskabsloven og erhvervsfondsloven, så hverken kan der eller skal der sættes et punktum i en af de største ledelsesskandaler i en erhvervsdrivende fond i dansk erhvervshistorie. I virkeligheden kan man sige, at der for så vidt intet overraskende er i Erhvervsstyrelsens 26 sider lange redegørelse, når den udtaler både »alvorlig« og »meget alvorlig« kritik af bestyrelsen i Jyllands-Posten Fond, herunder konstaterer, at det var var skrigende ulovligt at fyre den tidligere forsvarschef Peter Bartram samt at afsætte den aarhusianske erhvervsmand samt tidligere næstformand i Jyllands-Postens Fond Michael Holm før valget til bestyrelsen. Hvad der er overraskende, er imidlertid reaktionen på Erhvervsstyrelsens redegørelse fra den nye fondsformand, Tina Nikolaisen, og fra Jyllands-Postens reelle magthaver i over tre årtier, Jyllands-Postens Fonds afgåede formand, Jørgen Ejbøl. »Jeg ved, at Ejbøl altid har gjort det bedste for avisen. Han har haft kæmpestor betydning for Jyllands-Posten, og det, han har gjort, har været for avisens skyld. Så kan det godt være, at der har været nogen fejl undervejs, men hovedformålet har jo været det rigtige,« sagde Tina Nikolaisen til Berlingske oven på offentliggørelsen af Erhvervsstyrelsens redegørelse. Lægger ikke afstand til Ejbøl Man kan i stedet for at være forarget over, at Tina Nikolaisen ikke lægger klar afstand til en skandaliseret formand, som har bragt Jyllands-Postens Fond i uføre, forsøge at forstå, hvad det faktisk er, Tina Nikolaisen siger. I virkeligheden handler Nikolaisens udtalelser ikke om at uddele ros til Jørgen Ejbøl, men om at retfærdiggøre, at den bestyrelse, hvor stort set alle medlemmer er håndplukket af Jørgen Ejbøl, kan blive siddende på trods af lovbrud, sønderlemmende kritik og skærpet tilsyn fra Erhvervsstyrelsen. Når man læser Tina Nikolaisens konsekvente forsvar af Jørgen Ejbøl, fristes man næsten til at spørge hende, om hun er bange for spøgelser? Selvom Ejbøl ikke længere er Nikolaisens formand, lyder hun som en, der frygter at blive hjemsøgt af »Pansergeneralen«, hvis hun lægger klar afstand til hans formandskab. Tina Nikolaisen kan ikke genkende billedet af, at Ejbøl bestemte alt i Jyllands-Postens Fond, omend de seneste måneder har været én lang afsløring af, at Ejbøl bestemte det vigtigste. Ejbøl selv vil sært nok ikke stille op til at svare på spørgsmål til Berlingske eller flere andre medier, men har alene givet et interview Mediawatch. Ejbøl fornægter stadig det forløb, som både førte til hans egen afgang som formand og til Lars Munchs afgang som formand for JP/Politikens bestyrelse. Tværtimod udnævner Ejbøl både Bartram og Holm til sladrehanke: »Normalt er bestyrelsesarbejde fortroligt, men de to herrer ønskede det anderledes. Hvis du trækker deres indlæg ud af det her og deres sladrehankearbejde, ville det her arbejde slet ikke foregå (Erhvervsstyrelsens involvering i sagen, red.),« siger han. Jørgen Ejbøls adfærd er dybt beskæmmende for Jyllands-Postens Fond, men også for avisen Jyllands-Posten – og sådan set alle andre danske medier. Det er ofte sladrehanke og whistleblowerordninger, som er mediernes eneste ven, når der skal afsløres hvidvasksager i Danske Bank og Nordea, afsløres krænkelsesager i virksomheder og organisationer, eller når der skal afdækkes skandaler i toppen af embedsapparatet, det politiske system – og i bladfonde. Hvordan skulle vi ellers kunne grave sagerne ud? Holde kæft og rette ind Ejbøls synspunkt må være, at han kunne have fortsat med sine ulovligheder og elendige governance i Jyllands-Postens fond, hvis bare Bartram og Holm havde holdt deres kæft. Det er desuden meget tydeligt, at såvel Nikolaisen som Ejbøl gerne vil nedtone kritikken af Jyllands-Postens Fond fra Erhvervsstyrelsen mest muligt. »Jeg kan sige helt ærligt, at jeg altid har ført mig hørt og set i bestyrelsen. Jørgen Ejbøl har altid været interesseret i at høre, hvad alle mente. Hvis nogen går og tror, at Ejbøl har bestemt alt, så er det forkert,« siger Tina Nikolaisen. På en måde har Tina Nikolaisen en pointe. Kendsgerningen er, at Tina Nikolaisen og den øvrige bestyrelse bestående af den tidligere TV 2-direktør Per Mikael Jensen som næstformand, arkæologen Jeanette Varberg og den tidligere topdirektør i JP/Politikens Hus Jens Bruun, ikke selv er blevet fyret af Erhvervsstyrelsen. Tina Nikolaisen kan dermed gemme sig bag tåber som mig, der har sagt eller skrevet, at hele bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond burde fyres på grund af deres ansvarspådragende passivitet over for Ejbøls ledelsesstil. De kunne også være gået selv i erkendelse af deres svigt. Hvis nu ingen havde skrevet og opfordret til en fyring af bestyrelsen, men i stedet havde påpeget, at det var særdeles vanskeligt for Erhvervsstyrelsen at fyre medlemmer af en fondsbestyrelse, så havde konstateringen af mindst syv lovbrud måske været endnu mere belastende for bestyrelsen, som nu i stedet kan konstatere, at den – indtil videre – nogenlunde har myndighedernes tillid. Erhvervsstyrelsen skriver i redegørelsen meget pædagogisk om, hvor meget der skal til for at fyre et bestyrelsesmedlem. Hvert bestyrelsesmedlem skal vurderes konkret, og der skal tages »hensyn til vedtægten og skadevirkningen, handlingens grovhed, risiko for gentagelse, hvorledes bestyrelsesmedlemmet burde have handlet, og en eventuel baggrund for bestyrelsesmedlemmets handling eller undladelse«. Bestyrelsen har som bekendt mest været nogle nikkedukker. Alvorlige sanktioner fra Erhvervsstyrelsen Sanktionerne fra Erhvervsstyrelsen er imidlertid både alvorlige og konkrete, når der ses bort fra, at bestyrelsen ikke er blevet fyret. For det første er Peter Bartram blevet genindsat i bestyrelsen, mens den tidligere næstformand Michael Holm har sagt nej til at ville vende tilbage. For det andet slår Erhvervsstyrelsen fast, at der er tale om »alvorlige lovovertrædelser«. Derfor er der nu tale om et skærpet tilsyn med Jyllands-Postens Fond, hvor Erhvervsstyrelsen »løbende gennem møder med fondens bestyrelse« vil følge op på lovovertrædelserne og forsøgene på at rette op på governance i fonden. For det tredje ønsker Erhvervsstyrelsen, at Jyllands-Posten ser på, om reglerne om udpegning af bestyrelsesmedlemmer »i tilstrækkelig grad sikrer, at bestyrelsen har de rette komplementære kompetencer, herunder kompetencer, der sikrer god ledelse af fonden«. Konkret foreslår Erhvervsstyrelsen, at medarbejderne ved Jyllands-Posten skal have sæde i bestyrelsen. Jyllands-Postens Fond er ikke bare en ejerfond for en hvilken som helst virksomhed, men for mediet Jyllands-Posten og gennem JP/Politikens Hus ejerfond for markante medier som Politiken, Ekstra Bladet, Finans og Watch-medierne. Hvordan kan medierne herhjemme med troværdighed stille kritiske spørgsmål til resten af samfundet, hvis der er ulovligheder, rod og manglende erkendelse af dybe ledelsesproblemer hos deres egne ejere? Det har Tina Nikolaisen ikke svaret på – nærmest tværtimod. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/bartram-er-en-sladrehank-og-ejboel-er-en-guttermand-derfor-sejler-det